Lyon Foto
Portrætfotografi for skuespillere
Skuespillerens visitkort
Det gode billede er et billede der både er personligt og den bedste version af dig. Det er dit visitkort og første indtryk af dig, når dem du ikke kender endnu finder dig på din hjemmeside, dit fagforbund, din instagram eller hvor du end præsenterer og markedsfører dig selv.
Det gode billede viser din styrke og karisma uden at være overspillet eller for dramatisk. Enkel makeup og tøjvalg der ikke distraherer er vigtigt, så det er dig der står frem og indtager billedet.
Her kommer professionel belysning, kamera og ikke mindst erfaring fra en god fotograf bogstaveligt talt ind i billedet. Som skuespiller ved jeg selv hvordan det er at få taget billeder, og tænker altid på hvordan jeg kan skabe en tryg situation hvor du kan føle dig fri til at være dit bedste selv foran kameraet.
Hvad er et godt portrætfoto?
Hvordan forbereder du dig?
Jeg er sådan en der tror rigtig meget på forberedelse, og at jo mere du arbejder for noget, jo heldigere bliver du. Ligesom du aldrig ville gå på scenen eller på et filmset uden at kunne dine replikker, vil du heller ikke kunne få taget dit bedste billede uden forberedelse.
Hvilke billeder vil du gerne have? Har du en ide om looks allerede? Hvilket tøj præsenterer dig bedst? Har du tid og ro til din fotosession?… spørgsmålene er mange.
Der er altid mange spørgsmål til forberedelse - specielt når du allerede har booket en tid. For at hjælpe mine klienter har jeg lavet en PDF som afklarer de fleste. Skulle du alligevel have spørgsmål, står jeg klar til at hjælpe dig med at svare på dem… men læs lige PDF’en først. Den kan downloades her.
Når du er klar
Når du ved at du skal ind i studiet, så kontakt mig for at booke en tid. Jeg booker tider 3-6 uger frem, og altid midt på dagen hvor dagslyset er bedst.